A Hobbyist Just Solved a 50-Year-Old Math Problem (Einstein Tile)
1 Like
fin video før så innlegget her hyggelig å se andre dele
Tja ved ikke helt hvor den her sku hen men super spændende nytænkning fra Danmark.
“ Dansk professor har fundet ny metode – bruger kærnemælk mod kødædende bakterier
I dag kl. 12.30
Del artikel
Blandt andet ved hjælp af en helt almindelig kontorscanner fandt professor Egon Bech Hansen en metode, som han nu har patent på. Foto: Bax Lindhardt / DTU
Under udbrud i starten af året døde 76 danskere af de kødædende bakterier efter smitte med almindelige streptokokker, der normalt er harmløse.
Kærnemælk, kødædende bakterier, en kontorskanner til 700 kroner og det, der minder om en legoplade.
Det er i grove træk, hvad en professor har brugt til en ny opfindelse, der ser ud til at kunne redde hundredtusinder af mennesker fra at dø af kødædende bakterier.
Der er tale om en dødbringende bakterie – kaldt en invasiv streptokok A-bakterie – der kan sprede sig i kroppen efter smitte med de ellers normalt harmløse og meget almindelige streptokokker.
[image]
Se ogsĂĄ
Invasiv streptokokinfektion har kostet 35 danskere livet pĂĄ fĂĄ mĂĄneder
- Det er ikke sådan, at jeg bare lige kan gå ud og finde nogle syge mennesker og hælde piller i dem nu og her. Men det burde faktisk være ret nemt, oplyser Egon Bech Hansen, der er professor ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), til TV 2 om den metode, han har opfundet.
Men hvordan finder en professor, som ikke har en lægefaglig uddannelse, og som hele sit liv har forsket i kærnemælk, en ny metode, som ingen forskere før ham har set?
Almindelige og alvorlige infektioner med strep-A
Almindelige infektioner, som streptokokker gruppe A kan forĂĄrsage:
- Halsbetændelse
- Bihulebetændelse
- Skarlagensfeber
- Mellemørebetændelse
- SĂĄrinfektioner
- Børnesår
- Rosen
Alvorlige infektioner, som streptokokker gruppe A kan forĂĄrsage:
- Barselsfeber
- Lungebetændelse
- Bughindebetændelse
- Hjernehindebetændelse (meningitis)
- Blodforgiftning
- Nekrotiserende fasciitis (kødædende bakterie)
Kilde: sundhed.dk
Kærnemælken
Svaret er faktisk ret ligetil, selvom det er overraskende – og med Egon Bech Hansens ord også lidt skræmmende.
For det første hører de sunde bakterier, vi kender fra kærnemælk og yoghurt, til streptokokfamilien – uden dog på nogen måde at give sygdom som de kødædende streptokokbakterier.
I de timer, hvor man ikke fĂĄr behandling, bliver ens odds for overlevelse forringet
Egon Bech Hansen, professor, DTU
For det andet ligner den proces, der gør almindelige streptokokker til kødædende bakterier, på mange måder om dét, der sker, når mælkebakterier syrner almindelig mælk til kærnemælk.
Og mælkebakterier er lige præcis dét, som Egon Bech Hansen har forstand på.
- Jeg har populært sagt arbejdet med kærnemælk hele mit liv, så jeg har mere forstand på kærnemælk end kødædende bakterier. Jeg har aldrig lavet kliniske forsøg før, og jeg har heller ikke haft streptokokker mellem hænderne, siger han.
De kødædende bakterier
På verdensplan er det estimeret, at den kødædende streptokok A-bakterie hvert år slår 150.000 mennesker ihjel.
Alene i Danmark døde 76 danskere fra november 2022 til juli i år på grund af et helt usædvanligt højt antal infektioner med den sjældne, men dødelige bakterie.
Ud fra alt det vi ved om et enzyms virkemĂĄde, sĂĄ burde det ogsĂĄ kunne virke i kroppen
Egon Bech Hansen, professor, DTU
De kødædende bakterier spreder sig lynhurtigt i kroppen og kan ud over blodforgiftning og organsvigt føre til ødelæggende infektioner i musklerne og kroppens væv.
Ă…rsagen er blandt andet, at bakterierne forsimplet fortalt har en evne til at gĂĄ under immunforsvarets radar.
Almindelige antibiotika kan slå de kødædende bakterier ihjel, men vinduet for behandling er meget lille. Ofte få dage, fordi bakterierne kan æde mellem fem og ti centimeter væv i timen.
[image]
Se ogsĂĄ
Flere sundhedsmyndigheder advarer om streptokokker
- I de timer, hvor man ikke fĂĄr behandling, bliver ens odds for overlevelse forringet, siger Egon Bech Hansen.
Infektioner med kødædende bakterier kræver altså hurtig behandling med antibiotika. Det ændrer Egon Bech Hansens opfindelse ikke på.
Men med hans metode til at finde stoffer, som forhindrer de kødædende bakterier i at gemme sig for immunsystemet, er vinduet for behandling gjort større, siger han:
- Hvis man giver de syge stofferne sammen med antibiotika, så vil immunsystemet hjælpe til med bekæmpelsen, og den der voldsomme hastighed, som bakterierne spreder sig med, vil formentlig blive hæmmet, og derved er der en chance for, at lægerne kan følge med og redde liv.
Her kommer kontorskanneren og legopladerne ind.
[image]
Den famøse kontorskanner befinder sig under kassen til venstre og er, da billedet blev taget, ved at køre et forsøg. Foto: Simon Koefoed Toft / DTU
Kontorskanneren og “legopladerne”
Med til forståelsen hører forklaringer om proteaser, enzymer og proteiner. Men kogt helt ned og meget forsimplet kan metoden forklares sådan her:
En stor balje med almindelig mælk bliver tilsat de bakterier, som bruges til at syrne mælk til kærnemælk.
Bakterie skjuler sig for immunforsvaret
Bakterier er en del af processen, når man laver kærnemælk eller yoghurt. Bakterierne har brug for et specielt enzym - der spalter proteiner kaldet proteaser – for at vækste i antal til i sidste ende at kunne syrne almindelig mælk, så det bliver til kærnemælk.
Enzymet ligner ifølge Egon Bech Hansen ”ganske utroligt meget” dét enzym, som de kødædende streptokokker bruger til at klippe signalmolekylerne fra immunsystemet i stykker. Det betyder, at bakterierne skjuler sig, og at immunsystemet aldrig opdager eller selv begynder at bekæmpe de kødædende bakterier.
Det ved forskerne, men dét, som de ifølge Egon Bech Hansen har manglet, er stoffet, der forhindrer enzymet i at klippe signalmolekylerne fra immunsystemet i stykker.
Meget små mængder af den mælk bliver så tilsat plastikplader med hver hundredvis af bittesmå forsøgshuller – dét, der ligner en legoplade vendt på hovedet.
I hvert hul er der meget små doser af 3000 forskellige og allerede godkendte lægemidler fra hele verden, som Egon Bech Hansen har købt fra USA.
- Det var ud fra tanken om, at hvis lægemidlerne er testet og godkendt, så er vi allerede nået et godt stykke vej, fordi lægemidlerne så ikke først skal godkendes, forklarer han.
Derefter bliver ph-værdien af de tusindvis af små mælkeforsøg testet på en kontorskanner. Det sker for at se, om bakterierne overlever og syrner, som de normalt gør for at blive til kærnemælk.
[image]
“Den omvendte legoplade” som Egon Bech Hansen købte med 3000 bittesmå doser – en brøkdel af et mikrogram – allerede godkendte lægemidler. Foto: Simon Koefoed Toft / DTU
Og det var lige præcis, hvad der skete i langt de fleste af de 50.000 gange, Egon Bech Hansen forsøgte. Hvis da ikke bakterierne blev helt ødelagt.
Men i 12 af de små huller blev bakterierne i mælken med lægemidler hverken helt ødelagt eller helt syrnet til kærnemælk.
Sagt med andre ord: Lægemidlet hæmmede den mekanisme, som også de kødædende bakterier bruger til at skjule sig for immunforsvaret.
Jeg var måske lidt naiv, fordi jeg troede, at folk ville stå i kø for at være med
Egon Bech Hansen, professor, DTU
Med hjælp fra verdens førende forskere inden for streptokokker ved University Limerick i Irland er antallet siden blevet skåret ned til seks lægemidler.
- Det er helt fantastisk. Det er et biokemisk proof of concept – i et reagensglas bliver bakterien hæmmet, og ud fra alt det vi ved om et enzyms virkemåde, så burde det også kunne virke i kroppen, siger Egon Bech Hansen.
Han vil ikke fortælle præcis, hvilke lægemidler der er tale om, men forklarer, at to af lægemidlerne allerede er godkendt til infektionssygdomme.
Hvad sĂĄ nu?
Egon Bech Hansens håb er, at der ved hjælp af hans metode allerede om ganske få år vil kunne blive udviklet en behandling. Men han har brug for hjælp, for her kommer hans forskningsfelt ham til kort.
- Vi leder nu efter medicinalvirksomheder eller læger, der vil være med til at arbejde med at lave kliniske forsøg. Om der også skal laves dyreforsøg i mellemtiden, skal jeg ikke gøre mig klog på, siger han.
Men den proces er, pĂĄ trods af at metoden kan redde hundredtusinder liv, ikke helt sĂĄ nem, har professoren erfaret.
[image]
Se ogsĂĄ
Antallet af invasive tilfælde af streptokok-infektioner er på himmelflugt
Det er der forskellige årsager til, men en af dem er – med Egon Bech Hansens ord – at det for virksomheder ikke er ”det mest indlysende eller lønsomme forretningsområde".
- Jeg var måske lidt naiv, fordi jeg troede, at folk ville stå i kø for at være med. Jeg er inden for det sidste halve år blevet lidt klogere. Der er ud fra et aspekt om virksomhedsøkonomi alle mulige grunde til, at andre sygdomme er mere interessante, siger han.
[image]
Egon Bech Hansen i sit laboratorium. Foto: Simon Koefoed Toft / DTU
I mellemtiden har DTU sammen med forskerne på Limerick University søgt om patent på metoden, forklarer han:
- Det er ikke for at fĂĄ eneret, men hvis man ikke beskytter en opfindelse, sĂĄ fĂĄr man aldrig nogen til at investere.
[image]
Se ogsĂĄ
SSI opfordrer nu alle læger til at holde øje med streptokok-infektioner
Alt imens den proces står på, er Egon Bech Hansens kontorskanner igen i fuld gang med at skanne nye legoplader med kærnemælk og 10.000 andre lægemidler, der også inkluderer ny medicin.
For hvad nu hvis hans metode også kan lede frem til, at lægemidlerne hæmmer streptokokbakteriens evner til i det hele taget at blive sygdomsfremkaldende?”
1 Like