Jeg bemærker særligt grafen vedr. GM-CSF, som jeg læser således, at den immunaktiverende del af behandlingen (dvs. “kaldesignalet”) er aftagende eller fraværende når patienten er overgået til behandling med CPI u. løbende ONCOS-102 injektioner.
Det er min (måske fejlagtige) antagelse, at 2. cohorte m. hhv. indledende og løbende ONCOS-102 injektioner, vil sikre en løbende stimulering af immunforsvaret qua tydeligere tilstedeværelse af GM-CSF; uden at være ekspert på området er det min antagelse, at GM-CSF efterhånden opnår en fortyndelse som effekt af selve blodcirkulationen og efterfølgende udskilles af lever/nyrer og løbende injektioner derfor burde virke som modvægt til denne funktion.
Selve nytteeffekten af at producere signaler fra sprængte kræftceller (lysering) er vel begrænset, hvis ikke immunforsvaret løbende stimuleres til at koncentrere sig om dette område (GM-CSF faciliterer denne lokale immunrespons) og bevare formidlingen af kræftcellernes signaturer (der efterfølgende transporteres til lymfekirtlerne og overleveres til t-cellerne).
Det er bl.a. på bagrund af ovenstående forståelse, at jeg har store forventninger til resultaterne fra 2. cohorte, herunder en tangering af de eksisterende 33% ORR.
Hvad tænker I andre om graferne?