Selskabet sidder på svært stærke data og må vælge den rigtige løsning; det er entydigt positivt at Merck allerede er partner på mesothelioma og jeg anser det som forventeligt at Merck også bliver partner på melanoma (som minimum med de samme betingelser som vedr. mesothelioma).
Inden for det kliniske arbejde tager alting uendelige mængder af tid og jeg mener ikke, man kan sige, at Merck decideret sidder på hænderne. Det er meget muligt at en aftale allerede er på bordet, men at man mangler de sidste formalia.
Den videre kursudvikling afspejles i ledelsens evne til at kapitalisere på de aktuelle data; er der økonomisk deltagelse fra partner(e) er 9,00 bunden, ellers er min antagelse at vi skal ned på 7,50 eller 6,00 qua frygt for emission eller som resultat af en emission med heftig udvanding for at finde de nødvendige midler (aktuel MCAP er 787 mio NOK og 40% udvanding giver 314 mio NOK, der jfr. estimaterne på de to registreringsstudier på ca. 400 mio NOK , ikke rækker).
Søger man en delvis finansiering til opstart af studierne, vil væsentlige kursstigninger ligger under for frygten for emission(er); omvendt vil udgiften til fuldfinansierede studier sandsynligvis hurtigere blive absorberet i markedet med efterfølgende kursstigninger (med etablering over 10,00).
Aktiemarkedet har ingen følelser og ovenstående er sådan set bare en slags reflektion over, hvordan markedet fungerer og hvad jeg selv forventer ved de to mest sandsynlige udfald. Derfra afgør man selv som investor, hvordan man vil positionere sig.







