… endnu en stærk melding på ét af selskabets registreringskandidater, men som nævnes af øvrige skribenter må selskabet efterhånden anerkende, at der skal mere til før markedet endegyldigt tager aktien gennem 10,00. Det faktum at aktien i skrivende stund handles i 0,75% minus (uagtet at markedet er ultra rødt) taler sit tydelige sprog og endnu engang er man bare blevet bekræfet i at kursudviklingen i denne aktie er synonym med buy the rumour / sell the news.
Jeg var oprindeligt af den tanke, at der skulle skrives et længere perspektiv på CMD, men den korte version er, at jeg sad tilbage med blandede følelser; en del af dette kan formentligt tilskrives det virtuelle opsæt, der grundet COVID selvfølgelig ikke kunne være andet end virtuelt og endda blev afviklet teknisk tilfredsstillende, men det er svært at formidle et personligt engagement. Selskabet skal uanset have ros for at levere en teknisk velfungerende præsentation.
Som også nævnes af øvrige skribenter, herunder forskellige forklarende teorier, var der et tomrum af information efter præsentationen vedr. den videre vej for mesothelioma; der var en grad af bekymring ala FFN vs. TG efter den hurtige gennemgang, men objektivt set er dette jo bare følelser, for selskabet er jo reelt ikke i en konkurrencesituation og må derfor anses for at have sikret sig gode kort på hånden og prioritere tiden på melanoma. Men … svaret lader vente på sig og markedet er aktuelt ikke overbevist om at finansieringen, trods sublime resultater, helt eller delvist sker via partneren Merck.
Hvad angår melanoma er sagen jo en helt anden hvor Shousthari reelt gjorde en udmærket figur omend mindre engageret end sidst (denne vurdering deles af flere, skulle jeg hilse og sige). Men resultaterne her taler sit tydelige sprog og jeg tipper, som nævnt tidligere, at man satser på et registreringsstudie med 3 + 9 + 3 injektioner (aka et modificeret doseringsregime) eller evt. 3 + 9 + 6 injektioner.
Det var dog ganske positivt at se histogrammerne for biomarkører jfr. responderende patienter (særligt CR, men også PR, SD og PD) og efterfølgende høre selskabets tanker om genetisk at forme ONCOS-211 til at målrette sig disse markører; her tænker jeg efficacy må øges betydeligt vs. ONCOS-102 og som aktionær må man glæde sig over at sidde på en modulær teknologi, der gennem de kommende år må forventes at blive opgraderet løbende med højere efficacy til følge.
Jeg har store forventning til ONCOS-211 og har gennem flere år formidlet tanker om at kombinere TG med ONCOS (noget selskabet nu manifesterer via Valo Therapeutics og Leidos i form af coatings) ultimativt også genetisk indsætte CPI direkte i ONCOS (et logisk setup der må blive en realitet på ét eller andet tidspunkt og vil være en massiv trussel mod leverandørerne af single-arm CPI behandlingerne).
De seneste erfaringer fra NANO tilsiger dog, at man skal være årvågen ved strategisk swing trading eller forsøger at forudsige morgendagens meldinger via kaffegrums eller ristede croissanter.
Jeg vil øvrigt orientere om at det ikke er undertegnede der flasher poster á 250.000 aktier i markedet. All in all er jeg godt tilfreds med selskabets fremdrift og resultater, men jeg har svært ved at pege på, hvad der sådan rigtigt skal drive kursudviklingen på den mellemlange bane, da selskabet først for alvor kan melde om klinisk aktivitet i H1, 2022 jfr. forventet “first patient dosed”.