Ja. Det har de. Det vestlige konkurransedemokratiet og hegemoniet er i en dyp krise som forskutterer dets eget fall. Kortsiktige valgsykluser og whatnot har drept (den langsiktige) realpolitikken.
Autokrater som Kina kan- og vil ha mye mer langsiktige perspektiver. Husker jeg jobbet med kinesere i London på fagområdet, og det slo meg at vi er på ekstremt tynn is.
Kina tenker 100/1000 år. Våre ledere tenker 2/4. Satt (litt) på spissen.
Fra Shareville
Legger ut en tråd skrevet av en av mine favoritter her på Shereville som alle burde ta seg tid til å lese. Den er lang, men hold ut, gled dere over nydelig lesning.
Mudsen
16:54
skrev på Mudsens veggQuiz spørgsmål: Hvad er verdens dødeligste våben?
Folk i Vesten er priviligerede. Hvis man har rejst rundt i de forskellige hjørner af verden, så har man allerede fundet ud af, at der er fattigdom og krig mange steder. Folk vågner om morgenen og deres første tanke er, hvordan de skal få noget at spise imens deres maver laver lyde - alt imens vi i Vesten vågner om morgenen og åbner vores køleskabe, som ligner en buffet med alle muligheder vi ønsker. Og hvis køleskabet ikke indeholder det, som hjertet begærer, så har vi muligheden for at gå over i nærmeste supermarked og købe det. Majoriteten af folk i Vesten lever i uvidenhed forstået på den måde, at man tror man er beskyttet mod krig og fattigdom. Det er noget der sker i Mellemøsten og Afrika, det rammer ikke os. Spoiler alert: It can happen!
Her kommer et langt opslag baseret på facts + mine tanker, og det handler om forskellige ting som valuta/penge, krig, globalisering, inflation/deflation og sidst men ikke mindst historien om Fatima og Yosef.
Hvad er penge?
Dette begreb er så abstrakt, men der er alligevel nogle kendetegn, som skal være tilstede før man kan klassificere noget som penge.
I gamle dage betragtede man varer som penge - det var dengang man havde bytteøkonomi. Her kunne du få mine æg, hvis jeg måtte få din mælk eller jeg vil give dig en uldtrøje, hvis du laver et par sko til mig.
I takt med at menneskerne udviklede sig, så fandt man mere praktiske måder at håndtere betalinger og transaktioner på. Guld har alle dage været betragtet som den eneste rigtige form for penge, fordi guld har alle de kendetegn, som er bredt anerkendte som musthaves i forhold til penge.
Guld er fysisk og derfor begrænset (udbuddet er begrænset - moneysupply).
Guld går ikke i stykker (en guldmønt kan eksistere i flere tusinde år, og vil ikke blive destrueret eller rådne).
Guld kan deles (man kan lave en guldklump om til betalingsmønter, så man har mange små enheder).
Guld kan transporteres, så man kan have en lille mønt af høj værdi i sin jakkelomme, når man skal på shoppetur.
Guld er anerkendt som betalingsmiddel af alle, og når der er bred enighed og accept, så kan det bruges som betaling.
Vigtigst af alt, så har det noget man kalder “store of value” - altså guld gemmer på værdien. Denne faktor er utrolig vigtig når man taler om penge. En guldmønt for 50 år siden vil stadig være en guldmønt idag, og en guldmønt kan stadig købe det samme idag, som den kunne for 50 år siden - hence there is a store of value.
Dette er en modsætning til det vi kender som penge idag - altså fiat currency. Reelt set er det ikke penge, det er valuta. Dollars, Euro, Yen er valuta - ikke penge. Nogle vil mene det er penge, mens andre kritikere ikke mener det er penge - jeg er i den camp, som ikke mener det er penge. Dette skyldes den manglende evne som “store of value”.
Tankeeksperiment - Du blev født i 1971, og din mor døde på hospitalet. Hun efterlod dig 1 ounce guld (cirka 28 gram) som arv, og i hendes testamente stod der, at du først må få din ounce guld i 2023. Fast forward til 2023 - idag modtager du din ounce guld, og netop på grund af “store of value”, så har du stadig 1 ounce guld efter 50 år og du kan stadig købe det samme for den.
Lad os lave samme eksperiment, men med et lille twist - din mor efterlod dig med 1 ounce guld, men din far synes ikke du skulle have guld, så han vekslede guldet til dollars og fik stedet 35$, som var exchangerate i 1971. Fast forward til 2023 - idag får du adgang til din arv, som stadig er 35 dollars, men kan du købe det samme for dem som du kunne dengang? (Hint: Det kan du ikke) - faktisk har dollaren mistet 87 % af dens værdi siden 1971. Så hvis du kunne købe 100 liter mælk for de 35 dollars dengang, så kan du kun købe 13 liter mælk idag for de samme dollars.
Så undrer du dig måske over, hvorfor vi idag bruger FIAT currency, når værdien ikke fastholdes på samme måde? Det leder mig videre til næste afsnit:
Den amerikanske dollar:
USA er verdens mest magtfulde land, og en stor del af æren skyldes dollaren. Hvis vi kigger tilbage i historien, så var den britiske pund engang anset som verdens reserve valuta, men hvordan ændrede det sig? Svaret er krig. Det britiske imperium og tidligere kolonimagt var ved at bankrupte sig selv imens de kæmpede i 1. og 2. verdenskrig, hvorefter den amerikanske dollar fik en ny status som reservevaluta i verden.
Både i 1. og 2. verdenskrig var USA meget strategiske i deres indblanding i krigen - de holdte sig udenfor indtil det blev nødvendigt at deltage i krigene. 1. verdenskrig startede i 1914 og sluttede i 1918, men USA gik først militært ind i krigen i 1917, og det samme skete under 2. verdenskrig som startede i 1939 og sluttede i 1945, mens USA først gik militært ind i krigen i 1941.
Hvad lavede de så de første par år af de to krige, hvis de ikke var involverede militært? De blev rigere og rigere. Der var krig i Europa og mange andre steder i verden, og som vi ved, så er det utrolig dyrt at føre krig - der er behov for militært udstyr, mad, tøj, lægehjælp og penge til genopbygning af infrastruktur. Krig er altødelæggende for økonomier. Så mens Europa og de andre brugte en masse penge på at føre krig, så hjalp USA med at sælge varer og udstyr til dem som supplier. De øvrige lande sendte guld til USA som betaling, mens det amerikanske produktionssystem sendte udstyr og andre ting til de krigsramte lande. Med andre ord, USA fik mere og mere guld mens de andre lande blev fattigere og fattigere. Faktisk havde USA hele 75% af alt guld i verden efter 2. verdenskrig. Dette førte til Bretton Woods systemet, hvor 44 regeringsfolk fra hele verden mødtes i USA efter 2. verdenskrig, hvor de blev enige om at den amerikanske dollar skulle være ny reserve valuta i verden. Efter krigen var der brug for en stabil reserve valuta, og dollaren blev valgt på grund af den stærke amerikanske økonomi men i højere grad på grund af deres store mængde guld. Det blev aftalt, at alle valutaer blev pegged/fastlåst til dollaren, mens dollaren blev fastlåst til guld til en pris på 35$ per ounce. På den måde fik man genskabt tilliden i verden, fordi alle lande vidste, at de altid kunne bytte deres dollars og få guld istedet. Så hvis Danmark og Norge ikke likede hinanden efter krigen og de ikke stolede på hinanden, så ville de ikke kunne handle med hinanden, men med dette nye monetære system var det nu muligt, fordi nu kunne de handle med hinanden i dollars og modparten vidste, at de kunne bruge disse dollars til at få udleveret fysisk guld, hvis der blev behov for det. Det genskabte tilliden i verden.
Men i 1959 begyndte det at gå galt, da Frankrig havde luret USA. Fractional reserve banking var også en faktor på det tidspunkt, så Frankrig havde mistanke om, at USA ikke havde guld svarende til den mængde dollars der var i verden - så de begyndte at veksle dollars og hente deres guld tilbage til Frankrig. Herefter begyndte andre lande at gøre det samme - de næste 12 år faldt den amerikanske mængde af guld drastisk, så deres guldreserver blev halveret. Derfor vidste den daværende præsident Nixon, at hvis dette fortsatte, så ville USA løbe tør for guld - det blev enden på guldstandarden i 1971, og den amerikanske dollar var ikke længere fastlåst til guld. Herfra blev det nye monetære system født, som er 100 % fiatbaseret.
Nu tænker i sikkert, hvordan kan dollaren give USA så meget magt? Svaret er simpelt - fordi det er verdens reservevaluta, og USA/Federal Reserve har monopol på at printe dollars. Alle andre lande i verden skal sikre, at deres egen valuta er købestærk mod dollaren, mens USA altid kan printe de dollars de skal bruge - more or less.
Commodities rundt omkring i verden handles i dollars, og derfor vil alle lande have et stort behov for dollarreserver, hvis de vil købe olie og madvarer på tværs af landegrænser. Og når alle lande har et stort behov for at have dollarreserver, så betyder det jo, at der altid vil være efterspørgsel på den amerikanske dollar. Hvis i har prøvet at overføre penge til udlandet før, så har i sikkert hørt om SWIFT systemet.
Hvis Danmark skal købe olie af Norge, så falder betalingen i dollars via SWIFT-systemet. Helt grundlæggende betyder det, at den danske stat siger til deres danske bank, at de skal overføre 100$ til den norske stats bank - dette er ikke en direkte betaling mellem den danske bank og den norske bank. Betalingen går igennem den amerikanske bank, hvor den danske bank har en konto, som herefter overfører dem til den norske banks amerikanske konto.
Overførslen vil se sådan ud: Danmarks konto i dansk bank → den danske banks konto hos den amerikanske bank → den norske banks konto i den amerikanske bank → Norges konto i norsk bank.
Med andre ord, majoriteten (cirka 88% af alle transaktioner) af alle udenlandske overførsler rammer amerikansk jord, og det giver dem en utrolig magt. Det er blandt andet det vi har set med Rusland, hvor de har sanktioneret dem. USA har frosset Ruslands dollarreserver i den amerikanske bank og udelukket dem fra SWIFT systemet, så de ikke har adgang til international handel på samme måde. De har tidligere gjort det samme mod Venezuela og andre lande.
Med andre ord, USA har en enorm magt qua den amerikanske dollar og så længe folk har tillid til USA som økonomi og demokrati, så vil dette fortsætte. Som det ser ud nu, så er USA vores bedste bud på en reservevaluta, men det er ikke uden risiko. I historien har monetære systemer i gennemsnit varet omkring 40 år - det vil sige, at hver gang der er gået cirka 40 år, så har verden fået et nyt monetært system. Idag kører vi på år nummer 52, altså er vi langt over gennemsnittet historisk set.
Idag er der cirka 60 % af verdens reservebeholdninger, som er i USD, hvor cirka 20 % er i Euro og de sidste 20 % er fordelt på det engelske pund, Yen og andre valutaer.
Men tallet er faldende de seneste år, og faktisk ser vi en begyndende trend mod de-dollarization, som jeg ser det. Vær opmærksom på, at dette tager lang tid før det udspiller sig, men jeg ser det helt sikkert som et endgame, som vil ske på et eller andet tidspunkt. En af de steder, hvor man kan se en begyndende de-dollarization er på gældsmarkedet. Altså hvem køber de amerikanske statsobligationer eller med andre ord, hvem låner penge til USA? Japan og Kina er de største udenlandske långivere, hvor Japan ejer 1.100 milliarder$ af den amerikanske gæld på hee 31.500 milliarder$, mens Kina ejer 900 milliarder $ af den samlede amerikanske gæld på 31.500 milliarder $.
Ser man 1 år i tilbage i tiden, så ejede Japan 1.300 milliarder $ mens Kina ejede 1.100 milliarder $. Det betyder, at Japan og Kina som historisk har været nettokøbere af den amerikanske gæld nu er nettosælgere - de har begge solgt for 200 milliarder $ det seneste år. Faktisk har Kina siden 2014 været nettosælger af amerikanske statsobligationer. Der er andre lande, som er nettokøbere, men det er meget mere signifikant at disse 2 lande er sælgere, da de er de to lande med den største beholdning af amerikanske statsobligationer.
Hvad betyder dette? Når Kina og Japan sælger amerikanske obligationer, så modtager de dollars, som de kan bruge på alle mulige andre ting. Dette betyder som sådan ikke noget, men det vil være et stort problem for USA, hvis alle gjorde dette, fordi så vil alle disse dollars flyde tilbage til USA = flere dollars inde i landet, som vil resultere i inflation. Det er netop USA’s store fordel idag, at de kan eksportere inflationen ud af landet via den amerikanske dollar.
Hvis de historiske nettokøbere ikke længere vil købe amerikansk gæld, så vil efterspørgslen på denne jo falde, og USA vil derfor skulle udstede obligationer til en højere rente fordi efterspørgslen falder. More buyers, lower yields - sådan fungerer det.
Og hvorfor er dette et problem? Det er et problem, fordi den amerikanske dollar har gjort det muligt for USA at køre med et utrolig stort budgetunderskud (budget deficit). Underskuddet på balancen er blevet større og større for hvert år der går. Faktisk har USA kun haft overskud på balancen 5 gange de sidste 50 år, hvor den seneste gang var i år 2001. Samlet set er deres gæld/GDP ratio på over 120 % lige nu- altså de har mere gæld end de har GDP.
De skylder 31.500 milliarder $ (tænk lige over, hvor mange penge det egentlig er - det er helt vildt).
Hvis de skal betale alt deres gæld tilbage, så kræver de at de laver et budgetoverskud hvert eneste år de næste 30 år - det er fuldstændig urealistisk når man ser på, at de har haft overskud 5 gange de seneste 50 år. Med andre ord, USA kommer aldrig til at betale deres gæld tilbage. Det er dog heller ikke sikkert, at det er nødvendigt, fordi de altid kan refinansiere deres gæld - altså de laver nye lån for at betale gamle lån tilbage. Denne gang er det dog til en højere rente, fordi renterne er steget. De betaler faktisk over 600 milliarder $ bare i renteudgifter på deres nuværende gæld, mens de tjente 5.000 milliarder $ i skatteindtægter. Læs lige den linie igen - de tjente 5.000 milliarder $ og skulle bruge 12% af disse bare på at servicere deres gæld og renteudgifter.
En refinansiering kræver dog, at der er investorer der er villige til at låne dem penge - og disse investorer vil på et tidspunkt kræve mere i rente, hvis de begynder at se USAs gæld som et problem. Så USA har basically 2 måder at få gælden under kontrol igen:
Hæve skatten for deres borgere eller hæve pensionsalderen.
Minimere deres udgifter i det offentlige forbrug (forsvar, sundhed og andet).
Punkt 1 er ikke nok til at dække deres gæld, men det hjælper selvfølgelig - punkt 2 er en mulighed, men jeg tror ikke på, at de er i stand til at kontrollere deres udgifter. De tænker kun på vækst og magt. Det er sjovt, at et land som USA kan køre på denne måde - tænk hvis du gjorde det samme? Som privatperson får du 20.000 i løn, du har udgifter for 15.000 og så har du 5.000 tilbage som du kan bruge. Hvis du bruger dem alle, så har du ikke flere penge og så må du vente til næste indkomst - medmindre du låner penge og laver et overforbrug. Det kan man også som privatperson, men der er en grænse, for på et tidspunkt vil banken sige stop, fordi du ikke længere har råd til at betale din gæld tilbage, hvis du øger den. Ligesom i Luksusfælden.
Det samme vil ske med USA på et tidspunkt, hvor de enten kan defaulte på deres gæld (det tror jeg ikke på) eller de må kraftigt reducere deres udgifter i det offentlige, som i sidste ende vil betyde meget lavere vækst i deres økonomi fordi de ikke har ligeså mange penge til projekter osv.
Ingen ved hvordan verden ser ud om 10 år, men lige nu er der meget der tyder på, at der foregår en eller anden form for deglobalisering og hvis dette fortsætter, så kan jeg godt blive bekymret for økonomierne i hele verden på lang sigt. Nu har vi haft mange år med deflationær globalisering, og jeg frygter lidt at vi nu kan se frem til et årti med inflationær deglobalisering.
Samtidig er der allerede eksempler på, at centralbanker rundt omkring i verden er ved at udvikle digitale valutaer (CBDC’er), som er en fare for dollaren på lang sigt. Det tager lang tid at udspille sig, men hvis dette bliver en realitet, så vil vi se ind i et nyt monetært system, som er markant anderledes end det vi kender idag.
Personligt håber jeg aldrig, at centralbankerne får held med at lave CBDC’er, fordi det vil give dem en utrolig stor magt over borgerne og deres frihed, og det er ikke noget jeg ønsker for nogen. Vi er ikke Kina.
Men idéen bag en digital valuta er rigtig god, fordi den samler egenskaberne fra guld og FIAT valuta - altså det bedste fra begge verdener, men hvis det skal ske, så håber jeg det sker via en decentraliseret model som Bitcoin og ikke en centraliseret model, hvor centralbankerne har magten. Fun fact: Kina er rigtig godt igang med at udfolde deres digitale Yuan til deres befolkning, og man kan nu bruge den som betalingsmiddel mange steder i Kina.
Bitcoin i sig selv er spekulativt i øjeblikket, hvis man ser på det som en investeringscase, men idéen bag er rigtig god. Det er sådan penge skal være i min verden.
Og nu tænker du nok, hvad har alt det her at gøre med mig som privatperson? Det leder mig til historien om Fatima, Mona og Yosef.
Libanon 2019:
Det seneste eksempel på hyperinflation skete i Libanon i 2019. Regeringen havde ikke styr på økonomien, og som en konsekvens af dette kollapsede den libanesiske Lira mod dollaren og landet blev ramt af hyperinflation. Et klassisk eksempel på financial mismanagement.
Inden 2019 var 40 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen, idag er over 80 % af hele befolkningen betragtet som fattige. Forestil dig, at du vågner den ene dag, og pludselig er du fattig. Du har ikke råd til mad og drikke.
Inden du gik i seng igår, så havde du mange tusinde på din konto, men idag når du vågner, så er dine penge værdiløse. Det er realiteten for mange libanesere.
De seneste 3 år har Libanon oplevet en inflationsrate på over 100 % årligt. Det er helt vildt, og det er noget som de fleste af os ikke kan relatere til.
I mange årtier var Libanon betragtet som Mellemøstens svar på Schweiz - det tiltrak udenlandske investeringer, der var mange turister og ejendomsmarkedet boomede. Idag er det en skygge af sig selv, og borgerne har kun adgang til elektricitet et par timer hver dag.
Hvad sker der i praksis, når der opstår hyperinflation?
Alle importvarer skal handles i $, som vi snakkede om tidligere, og når ens egen valuta kollapser mod dollaren, så skal man bruge flere Lira for at få den samme dollar. Så selvom prisen på ris stadig koster 2$ i udlandet, så skal man nu bruge 100.000 Lira til at købe en pose ris, hvor man tidligere kun skulle bruge 2.000 Lira. Det er et KÆMPE problem for den libanesiske befolkning, som stadig får løn i Lira. De har et arbejde, hvor de betales i Lira, men lønnen er uændret og priserne er eksploderet op. Fisk er 15 gange dyrere, ris er 8 gange dyrere og så videre. Fra den ene dag til den anden går de fra at være middelklasse til decideret fattig, fordi importvarerne koster kassen nu. En kæmpe tragedie.
Fatima er pensionist og har ikke nogen indkomst længere, men hun havde en masse Lira sparet op. De er værdiløse nu - hun har kun 1 mulighed tilbage for at få noget at spise. Hun skal skaffe dollars, men det er utrolig svært, fordi dollaren er blevet en mangelvarer i Libanon. Folk røver banker for at få adgang til deres egne penge, men det kan de ikke - alle dollars fra før 2019 er fastlåst på kontoen, og man kan ikke få adgang til dem (hint; de eksisterer ikke, fordi den tidligere regering er korrupt og har taget landets dollars med sig til udlandet). Hendes eneste mulighed er at sælge noget af hendes guld (store of value, som vi snakkede om før). Hun bruger hendes gamle guldsmykker som betaling til at skaffe dollars, så hun kan bevare købekraften og købe billige madvarer som ris og pasta, som man kan leve længe på.
En anden mulighed hun havde var, at hun kunne få familiemedlemmer fra udlandet til at overføre dollars til hende, men hun har ikke familie abroad. Hun er overladt til skæbnen.
Yosef på den anden side er blevet velhavende. Han er blevet rig.
Han var tidligere almindelig lønmodtager og i middelklassen, men efter krisen er han blevet rig fra den ene dag til den anden. Yosef var en af de heldige - han arbejdede i Libanon, men var ansat hos et internationalt selskab, som betalte hans løn i dollars. Med andre ord, hans købekraft eksploderede fra den ene dag til den anden, mens alle omkring ham blev fattige. Hans familie og venner blev fattige med et knips, mens han selv blev utrolig velhavende.
Han var en af de heldige.
Dette opsummerer hele essensen i mit opslag - ved enhver krise opstår der en mulighed. Der opstår en “transfer of wealth” - pengene flyttes fra nogen mennesker og over til nogle andre.
Det vigtigste for os som personer er, at stå på den rigtige side når krisen rammer. Ingen kan forudsige timingen, men den kommer en eller anden dag - det har den altid gjort. Og det bedste du kan gøre for dig selv er uddannelse, viden og sund fornuft - så kan du stå på den rigtige side, når krisen kommer.
Vi lever i en inflationær verden, som appellerer til investering - de rige bliver rigere og uligheden øges, aktiver som ejendomme og aktier går op og gæld belønnes, fordi inflationen spiser gælden langsomt. Hvis/når vi oplever en deflationær periode, så vil denne ligning omvendes - så vil opsparing belønnes og sund fornuft og gældfrihed vil blive belønnet.
Svar på quiz spørgsmålet: USD er det dødeligste våben, som giver USA deres nuværende magt.
Ja, de har et styresett som alltid har vært fremadskuende, og selv i dag vil de riste på hodet av planer under 5 års varighet, og avfeie de som tanker i øyeblikket.
Som et av verdens største kontrovers så finner du allikevel den individuelle kinesiske folkesjela som heller takker ja til 1 krone i handa nå, i stedet for 10 kroner senere. Og få har så stort sug i seg til gambling som kineserne.
Et ekstremt komplekst og spennende folkeslag i mine øyne, som jeg personlig bare har gode erfaringer med.
Takk; bokmerket.
Ja, det er interessant. Kollektivisme vs. individualisme er den best dokumenterte forskjellen mellom øst og vest. Samtidig ser man at velstandsøkning presser kollektivismen innenfra. Men da hjelper det å ikke være et demokrati (på kort/mellomlang sikt).
Der er jeg uenig, da jeg mener individualismen er det som styrker kollektivismen, og omvendt. Det er ingenting som fører til større velstandsøkning enn når vi klarer å kombinerer disse.
Kan hende vi snakker litt forbi hverandre - jeg tenkte bare på hva som skiller samfunn og styresett fra hverandre på et overordnet nivå (i sosiologien, gruppepsykologi, antropologien). Der er individualisme vs. kollektivisme inngangsvariabelen for (brorparten av) analyse mellom øst og vest.
Er av den oppfatning at presidenter kommer og går i statene, men at utenrikspolitikken i det store bildet endrer seg nokså lite gjennom tiårene. Stemmer ikke dette?
Jeg tror at staten der er full av små lener og individer med 20,30,40 års institusjonell kunnskap som ikke gir full kontroll av skuta til tilfeldige folkevalgt uten videre. Og at det på slikt vis er mer likhet mellom hvordan USA og Kina styres enn det virker som på overflaten.
Det er en god og viktig observasjon. I amerikansk forvaltning og byråkrati, så har man samtidig sett en stadig økt politisering av toppledelsen av forvaltningen og byråkratiet. Så kortsiktigheten manifesterer seg mer og mer (relativt sett).
The bill’s text specifically names TikTok and its parent, ByteDance, and requires President Joe Biden to impose penalties against the companies, up to and potentially including a ban, if the administration determines they may have knowingly transferred TikTok’s user data to “any foreign person” working for or under the influence of the Chinese government.
Sanctions would also be required if the Biden administration finds the companies helped the Chinese government engage in surveillance, hacking, censorship or intelligence-gathering; facilitated election meddling in the United States or in another democratic ally; or helped the Chinese government influence US policymaking, among other things.
The bill, known as H.R. 1153 or the Deterring America’s Technological Adversaries Act, also weakens a 35-year-old law, known as the Berman Amendment to IEEPA, that prohibited the US government from restricting the free flow of “informational materials” such as movies, photos, news and eventually electronic media to and from foreign countries, even those under US sanction.
The legislation’s breadth would unintentionally affect US and European businesses, they said. The panel’s top Democrat, New York Rep. Gregory Meeks, warned that Taiwanese and Korean chipmakers could all be harmed by the bill at a time when the US government is trying to entice those same companies to build chip manufacturing plants in the United States.
“This legislation would damage our allegiances across the globe, bring more countries into China’s sphere, destroy jobs here in the United States and undercut core American values of free speech and free enterprise,” Meeks said. “The legislation before us today is unvetted and dangerously overbroad.”
Several critics of McCaul’s legislation proposed amendments to protect video game companies, including Riot Games and Epic Games, which are owned by the Chinese company Tencent or count it as a large stakeholder, from being unintentionally swept up by the bill.
California Democratic Rep. Sydney Kamlager-Dove, who proposed one of the amendments to create a carveout for Riot Games, called the bill “ill-conceived,” “hastily drafted,” and “precipitous.”
“It would be impossible for the average person to know what the term ‘subject to the influence of China’ means, and the term is not defined in the legislation,” the letter said. “Would an entity be under the influence of China if the CEO’s sister had moved there, or married a Chinese person? Would an entity be under the influence of China if the CEO regularly travels there for leisure?”
The ACLU also took aim at the bill’s proposed changes to the Berman Amendment, calling them a “slippery slope” that could lead to further efforts to chip away at the law that would “leave U.S. residents without some of their favorite international books, movies, and artwork.”
Tenk å utkonkurrere USA når det kommer til sosiale medier, best å bannlyse hele produktet. Og eventuelt andre som kan tenkes å gjøre sånt. Personlige data skal ikke kunne utleveres til fæle slemme kinesere? Er jo en integrert del av hvordan man tjener penger på sosiale medier gjennom gratistjenester finansiert med annonsering. Som om ikke amerikansk stat og politikere har presset seg inn mot sosiale medier som twitter, facebook, etc.
Neste logiske steg er, som artikkelen nevner, å gå ett steg videre: bannlyse discord, epic (fortnite) og riot games, etc. Blir interessant å se om det dukker opp diskusjoner rundt det i løpet av noen måneder.
Så vidt jeg vet er facebook+++ bannlyst i Kina. Det er altså ikke fritt fram for amerikanske selskaper å konkurrere i Kina. Så hvorfor skal man tillate kinesiske selskaper i USA? Like greit og logisk at man går denne veien, og søker å forhindre at Kina og kinesiske selskaper får tilgang til det amerikanske markedet så lenge USA og amerikanske selskaper ikke får tilgang til det kinesiske markedet. Det er vel helt grei logikk?
Det jeg syntes er mest interessant for tiden er spørsmålet om timing. Er dette riktig tidspunkt å presse fram en konflikt? Før man ser en klar konklusjon på krigen i Ukraina?
Innenrikspolitisk i USA er det gratisgevinst å være hard mot Kina for folkevalgte:
Økonomisk, og hvis man tenker sikkerhetspolitisk, så kan det ha potensielt store konsekvenser. Noen positive, noen negative. Å spå hvor langt man velger å gå, og hvordan dette utvikler seg framover er ikke akkurat lett. Men jeg syntes det er interessant å se hvor hyppig USA klarer å komme med nye steg som øker spenningsnivået mot Kina for tiden.
Skulle USA ønske en militær konflikt i dagens situasjon er veien ekstremt enkel: anerkjenn Taiwan som eget land, og så er det bare å true Kina med at hvis de velger å bruke makt i den situasjonen så blir det full handelskrig / sanksjoner som mot Russland - med trussel om direktekrig. Oppskriften er vel ganske klar? Er ett godt stykke igjen til man når det steget, og USA føler nok at de har god kontroll.
Det man ofte glemmer i en konflikt er at det er to sider som begge kan velge å søke eskalering eller deeskalering.
(Voice of America (VOA or VoA) is the state-owned news network and international radio broadcaster of the United States of America.)
Wormuth laid out three key components of what she called “campaigning” by the U.S. Army to deter such a war, beginning with coalition building with foreign allies and partners to “complicate” the Chinese leadership’s decision-making.
Secondly, she said, the Army is looking at building “theater distribution centers” in the region to stockpile supplies and fuel, “starting, potentially, with Australia.” Wormuth also named Japan as a potential site, and she suggested that non-lethal equipment might be stored in the Philippines and Singapore.
The third element of the deterrence campaign is to place visible, combat-credible, forces in the region, Wormuth said. “Our goal is to have Army forces in the Indo-Pacific seven to eight months out of the year.”
USA jobber med å bli oppfattet som så truende som mulig, mens de aktivt søker å øke spenningsnivået. Er det urettferdig og fælt? Nei ikke nødvendigvis. Kommer jo an på hvor ille man syntes diktaturet i Kina er kontra at USA beholder posisjonen som verdens eneste supermakt.
Men det er flere og flere som begynner å se hvilken retning man går nå, og at dette faktisk kan ende med militær konflikt nå.
Logikken for min del er enkel: det er både i USA og Kina sin interesse å søke konflikt i dagens situasjon. Gitt at begge parter mener de har en god nok posisjon i en potensiell konflikt til å påføre motstanderen store nok tap til at de har genuin tro på at motstanderen nok ikke tør å erklære krig når beslutningen presser seg fram.
USA ønsker å holde Kina nede, USA ønsker å være eneste verdensmakt. og Kina mener de bør være en verdensmakt. Er ikke ulogisk med konflikt i den situasjonen. Hvor alvorlig blir konflikten, hva blir resultatet? Umulig å spå. Men det er helt klart verdt å legge merke til at stemningen i USA nå er i retning av kontinuerlig økning av spenningsnivået og å være harde mot Kina i flest mulig situasjoner.
Dette er bakgrunnen for stabilitet i de fleste vestlige demokratier. Prinsippet ble fantastisk illustrert av Yes, Prime Minister:
Et slikt tanke/styre-sett har også store svakheter. Der det kan være vanskelig å reverse eller justere strategier som viser seg å være feil eller bli påvirket negativt av ytre endringer. Her er vestens åpne diskusjon og styresett samt raske tilpasningsdyktighet overlegent effektivt.
Sant nok, men samtidig åpner det for raske irreversible endringer av tankesett som brått kan endre våre styringsformer til noe vi ikke ønsket eller så for oss når de startet. Pluss og minus med det meste, men holder uansett en knapp på vårt system.
USA: Land of the free xD
Det er noen oxymoroniske gullkorn å finne i artikkler rundt om kring.
kilde: United West, divided from the rest: Global public opinion one year into Russia’s war on Ukraine – European Council on Foreign Relations
Tør noen prøve seg på å forklare svaret som kommer fra kineserene selv her?
China is not a Western-style liberal democracy. The Chinese government and the Chinese Communist Party (CCP) state that China is democratic nonetheless.
Ekstrem kontroll i ett diktatur over alle medieplattformer, inkludert sosiale medier. Og de kaller seg selv ett demokrati, så da er de vel ett slags demokrati? Når folk ikke har samme definisjon av ord så svarer man på spørsmål basert på forskjellige forutsetning.
Dette er en velkjent metode for å oppnå politiske seire, og jeg vil påstå at venstresiden i USA er ekstremt gode på det samme. Når man ser hvordan definisjonen av “rasisme” eller “fascisme” eller “white supremacy” har kontinuerlig endret seg de siste tiårene til å brukes som en hammer mot alle som er uenige med dem politisk. Å endre betydningen av ord, men beholde den følelsesmessige reaksjonen er en veldig god måte å påvirke folk på.
Det kinesiske diktaturet (og mange andre diktaturer) er svært bevisste på dette, og har valgt å kalle seg selv for “demokratier” av den grunnen. Og med totalkontroll over media og utdanningssystemer så blir borgerne selvsagt påvirket.
A 2020 Harvard University study conducted yearly since 2003 found that Chinese citizens’ trust in their government has increased each year, “virtually across the board.”[65] The 2022 Edelman Trust Barometer found that 91% of Chinese citizens trust their government.
Noe som før pandemien i hvert fall har lykkes ekstremt godt med å bygge opp ett forhold mellom diktaturet og borgerne hvor styrende makter blir stolt på. Enklere når man har kontroll over alt av medier, som er mye av forklaringen på hvorfor politikere også forsøker å presse alt av medier og sosiale medier til å sensurere vekk “feil” meninger.
Noe av forklaringen kan man nok finne her:
A primary motivation within traditional Chinese philosophy is to preserve social harmony. It looks unfavorably upon anyone who attempts to disrupt this placidity. The election process that takes place in modern liberal democracy directly opposes this ideal. During election campaigns, the issues most frequently discussed are the ones that are highly charged emotionally and politically. In contemporary U.S. elections, controversial issues like abortion, gay marriage, military engagement in the Middle East are at the forefront of campaigns. Chinese Confucians consider these controversial issues to be cleavages within the fabric of social harmony.
Another motivation in Chinese culture is to benefit the common good. Modern liberal democracy is based upon the self-interest of each voter. Voters are encouraged to choose an official that benefits them and promotes their interests.
In fact, the philosophical significance of the individual is often identified as an area of incompatibility between democracy and Chinese culture. Confucian societies are centered on familial relationships; an individual had no authority to revolt against these societal ties. An individual disconnected from the family is widely considered an outcast and relegated to the bottom of the social ladder. Confucianism lacks a universal reverence for the individual; personal status in Confucian communities is inexorably linked to one’s position within the social hierarchy.
Zhengxu Wang of Fudan University in Shanghai wrote in a report in 2007: “It is clear that public support for democracy is high in China. Public opinion surveys show that more than 90% of Chinese citizens believe that having a democracy is good. But the majority is not yet ready for a major effort towards democratization because they still see economic growth and social stability as more important than freedom of speech, political participation, and other democratic rights.”
Så i sum vil jeg si at Kina har gjennom ekstrem sosial kontroll klart å bygge ett samfunn hvor borgerne flest stoler på regimet, og siden demokratier er gode ting, og Kina kaller seg ett demokrati, så er de vel ett “virkelig demokrati” - sånn de definerer det? 
Dette koblet med at den gjennomsiktige kinesiske familie har opplevd velstand ila siste 30 år og nå blitt en supermakt styrker deres tiltro til systemet.
Det er det samme i Russland, putin har økt velstanden til mange russere opp mot hvor de var på 90-tallet, når det var demokrati.
Mens du har det motsatte i USA, gjennomsnittlig mer fattigdom og flere ultrarike mennesker og firmaer.